I troppen lærer du
- at planlægge og fremstille en patruljelejrplads,
- have styr på og vedligeholde både dit personlige og patruljens grej,
- planlægge, indkøbe og tilberede bålmad,
- rense en fisk, slagte en høne og flå en kanin
- og selvstændigt at arrangere møder og ture – både med og uden ledere.
Som tropsspejder har man både megen frihed og selvbestemmelse, men gruppen forventer også mere ansvar af dig.
Som tropsspejder kan du deltage i Plan-kurser i efterårsferien, men pas på: det er stærkt vanedannende!
Du kommer til at arbejde tæt sammen i en patrulje, hvor I lærer hinanden rigtig godt at kende. Så ved I, hvem der er dygtige til de forskellige ting, sådan at I altid kan hjælpes ad med at løse de opgaver I får stillet.
Det er ikke en betingelse, at du har været mini- eller juniorspejder for at starte i troppen. De andre spejdere samt lederne skal nok sørge for at du får lært det hele.
Vi har altid plads til flere. Sammenholdet er fantastisk og alle er velkomne!
***** Husk altid tøj til at være ude *****
Husk at melde afbud på hjemmesiden, hvis du er forhindret i at komme til spejdermøde
Tropsspejdere er for unge, der går i 6. - 10. klasse