
Bliv leder
Som leder i Thorolf får du værdifuld erfaring med at tage ansvar, planlægge, inspirere og udvikle morgendagens ansvarlige unge. Samtidig kan du være med til at åbne døren for endnu flere børn – måske også dine egne – der venter på at komme med i fællesskabet. Vi har allerede et stærkt lederteam i alle vores grene, men med flere ledere kan vi invitere endnu flere børn indenfor.
I Thorolf er det ikke kun børnene, der er spejdere. Vi er en flok voksne, der hygger os med at være sammen med ungerne og med hinanden. Vi lærer dem om samarbejde, natur, håndværk og byliv – alt sammen på en sjov og praktisk måde.
Det kræver ingen formel uddannelse at blive leder. Vi starter dig blødt op, og vi lærer sammen undervejs. Hvis du har lyst, er der også mulighed for at deltage i lederkurser for voksne – helt frivilligt. Som leder hjælper du med at afholde et ugentligt møde (ca. to timer) og et par ture hvert halve år. Der kan også være sjove endagsaktiviteter som julemarked, spejdertivoli eller sæbekassebilsløb. Og har du børn i den rette alder, kan vi sagtens snakke om, at de også bliver en del af det – ikke nødvendigvis i samme gren som dig, men vi finder ud af det.
Har du mod på at høre mere? Skriv til vores gruppeleder på gruppeleder@thorolf.dk og hør, hvordan du kan være med til at skabe fremtidens spejdere – og samtidig få Danmarks mest givende ledererfaring.