Hej tropsspejdere.
Troppens Survivortur er en barsk hejk for de tropsspejdere, der er klar på en længere tur efter kort med oppakning og overnatning på egen hånd i patruljer. Vi vandrer en fastlagt rute mellem Hvalsø og Roskilde fra fredag aften til søndag eftermiddag med to udendørs overnatninger undervejs. Den samlede rute er ca. 35 km.
Det er en fed tur, som giver dig mulighed for at teste dig selv og dine spejderfærdigheder. Det er også en god forberedelse til fx Nathejk eller andre adventurespejd-løb.
For at deltage skal du:
- Have været på en hejk før, hvor du har prøvet at bære din egen oppakning over en længere afstand
- Have godt fodtøj - vandrestøvler eller sko - til turen.
- Have mulighed for at blive hentet af dine forældre eller andre, hvis du ikke kan fortsætte
Det lyder lidt hårdt, men ikke umuligt, og det er en tur som alle tropsspejdere kan klare:-). Lederne er også i nærheden af patruljerne i løbet af hele turen.
Praktik: Vi mødes ved Thorolfs hytte fredag kl. 17. Vi er hjemme igen søndag eftermiddag - tidspunkt følger.
Du skal medbringe: Grej til en weekendtur, hvor du skal overnatte udendørs og bære dine egne ting, samt fællesgrej. Dvs. pak let, varmt og fornuftigt efter vejret. Vi gennemgår god oppakning mv. på et møde op til turen.
Vi ses!